Underskud på over 6,6 mio. kr. hos entreprenør
Arkivfoto: Kristian Kirk Mailand

Underskud på over 6,6 mio. kr. hos entreprenør

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 31-3-21 - 18:58

GUDHJEM – Entreprenørfirmaet Jens Møller, Gudhjem A/S' årsregnskab viser negativt resultat - og firmaet er i minusvækst siden sidste års regnskab.

Det samlede resultat for regnskabsåret 2020 er et underskud på 6,66 millioner kroner, hvor bundlinjen i forrige regnskabsår lå på -3,13 mio. kr. Virksomheden har ifølge det seneste regnskab en negativ egenkapital på 6,14 mio. kr.


Yderst utilfredsstillende
Ledelsen skriver i sin årsberetning, at underskuddet var ventet, men ”yderst utilfredsstillende”.

Resultatet er ifølge ledelsen påvirket af nogle af de samme negative forhold, der gjorde sig gældende i sidste regnskabsperiode, herunder tab pa et par enkelte entrepriser pa Sjælland samt forsat lav omsætning og aktivitet pa Bornholm.

Selskabet har iværksat en lang række initiativer, herunder en løbende tilpasning af organisationen til den aktuelle og forventede fremtidige markedssituation.


Påvirket af Covid-19
I 2020 har selskabet som følge af Covid-19-virussen, og delvist nedlukning af Danmark, oplevet en at skulle omstille sig væsentligt, lige som en stor del af erhvervslivet i Danmark.

Dette har også påvirket virksomhedens bundlinje, og selskabet har som følge heraf iværksat en tilpasning af personaleressourcer samt omkostningsstruktur.


Tror på fremtiden
”Selskabets ledelse er opmærksom på handlepligten i selskabsloven på baggrund af den negative kapital, og forventer at kunne retablere kapitalen ved hjælp af egen indtjening over en årrække.

Selskabets ejerkreds har tilkendegivet, at for nuværende har selskabet den nødvendige likviditet til rådighed for at fortsætte driften 12 måneder fra balancedagen og ledelsen ser positivt på fremtiden og budgetterne for 2021 er positive”, hedder det.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce