Formodet røver blev kørt af beruset ven
Arkivfoto

Formodet røver blev kørt af beruset ven

AF BJARNE HANSEN / Mandag 19-4-21 - 10:21

RØNNE - En 34-årig mand fra Rønne var tilsyneladende så tørstig, at han lørdag kl. 23:15 ved at fremvise et baseballbat truede sig til en kasse øl på Q8 tankstationen på Nordre Kystvej i Rønne, selvom der ikke må sælges øl efter kl. 22:00.


Bornholm Politi betragter sagen som et røverilignende forhold, hvilket den 34-årige og en 27-årig ven er sigtet for.

Den truende adfærd fik ekspedienten til at fortrække til baglokalet, og da han vendte tilbage til salgsdisken, kunne han konstatere, at der lå betaling for ølkassen.


Kørt af beruset ven
Den 34-årige blev kørt til stedet af den 27-årige ven fra Vestermarie. De blev begge truffet på den 27-åriges bopæl, hvor de blev anholdt.

Det viste sig, at den 27-årige var kraftigt spirituspåvirket, så han måtte afgive en blodprøve med henblik på at konstatere promillens størrelse.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce