Kvindelig veteran i sæsondebut
Ulla Pedersens familie skrev historie, da hendes datter Laura Pedersen i 2017 blev amatørchampion på Bornholm. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Kvindelig veteran i sæsondebut

AF CARSTEN BUNDGAARD / Onsdag 28-4-21 - 10:16

TRAV - Den kvindelige travsportskusk Ulla Pedersen sæsondebuterer på lørdag. På hendes hjemmebane Bornholm med hesten Try My Chief.


Ulla Pedersen er i gang med sit fjerde årti i en sulky. Hendes største sejr i karrieren stammer tilbage til 2003, hvor hun og Daylight Rex vandt Bornholmsmesterskabet for hopper.

Ulla Pedersens familie skrev historie i den bornholmske travsport, da hendes datter Laura Pedersen i 2017 blev amatørchampion på Bornholms Brand Park med 17 sæsonsejre.

Det var første og hidtil eneste gang, at en kvinde har vundet amatørchampionatet på verdens mindste travbane.

Ulla Pedersen kommer på en svær opgave med Try My Chief. Hesten afsluttede 2020 med fem nuller i træk. Også for dens vedkommende er det sæsonpremiere på lørdag.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce