To fængslet i varetægt for grov vold og vidnetrusler
Arkivfoto

To fængslet i varetægt for grov vold og vidnetrusler

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 13-5-21 - 16:49

HASLE - En mand og en kvinde i starten af 30’erne er af Bornholms Politi blevet sigtet for grov vold og trusler mod vidner.


De forurettede er to mænd, hvoraf den ene er jævnaldrende med de sigtede.

Volden og truslerne fandt angiveligt sted onsdag mellem kl. 13 og 14, dels i en bus på vej til Hasle og senere på Hasle Havn.

Parret blev anholdt onsdag, oplyser anklager Anne Moe.


Grundlovsforhør
- På anmodning fra anklagemyndigheden blev de sigtede fremstillet i grundlovsforhør i dag, med krav om varetægtsfængsling. Det fulgte retten, og de er varetægtsfængslet i 14 dage, siger Anne Moe.

Politiet efterforsker stadig sagen, som ifølge politiets opfattelse skyldes længere tids uenighed mellem parterne.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce