Bornholm uden repræsentant i Realdania
Henrik Espersen. Arkivfoto

Bornholm uden repræsentant i Realdania

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-5-21 - 16:26

BORNHOLM - For første gang nogensinde er Bornholm ikke repræsenteret i Realdanias geografisk valgte repræsentantskab.


Henrik Espersen fra Rønne var med 184 stemmer blot fire stemmer fra at få den sidste plads.

For 14 år siden, da Henrik Espersen blev valgt ind første gang, havde Bornholm tre repræsentanter.

- Vi må arbejde på, at vi kan få en eller flere med næste gang, siger Henrik Espersen, som på grund af alder ikke kan opstilles næste gang.

Bornholm er repræsenteret i et fagligt udvalg i Realdania. Det er Rasmus Lund fra Team Bornholm, som er valgt for faggruppen ”Ejerboliger”, som dækker helårsboliger og fritidshuse.

- Som medlem af en faggruppe, så har man indflydelse på, hvilket fokus Realdania skal have i en offentlige debat og hvilket fokus, der skal lægges, siger Rasmus Lund.


Støtter lokalt
På Bornholm har Realdania senest støttet projekter både fagligt og med penge som for eksempel udvikling og liv i Rønnes bymidte, og 4,5 millioner kroner til Firkløverklynge samarbejdet mellem Aarsballe, Klemensker, Nyker og Rø samt Viking Atletiks nye fitningsbygning, der er under opførelse.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce