16-årig tiltalt for hasarderet kørsel
Illustrationsfoto

16-årig tiltalt for hasarderet kørsel

AF BJARNE HANSEN / Søndag 13-6-21 - 09:39

ALLINGE – En 16-årig dreng fra Allinge er blevet tiltalt for i flere tilfælde at have kørt hasarderet på sin knallert og uden tanke på færdselssikkerheden.


Drengen har ifølge Bornholms Politi flere gange kørt med knallertens forhjul hævet over vejbanen, så bremse- og styreevnen var væsentligt nedsat.

Det mest grelle eksempel var 8. maj, hvor han ifølge anklageskriftet kørte forbi nogle ansatte fra Beredskabsstyrelsen på Nordre Borrelyngvej, der var i færd med at rense vejbanen for oliespild.


Han har også overhalet en bil på Kæmpestranden i Allinge, hvor han alene kørte på baghjulet.

Anklagemyndigheden lægger op til, at den 16-årige skal frakendes retten til at erhverve kørekort indtil et halvt år efter, han er fyldt 18 år.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce