Fredensborgløbet satte gang i løbesæson
Arkivfoto

Fredensborgløbet satte gang i løbesæson

AF KIM W. KOFOED / Søndag 27-6-21 - 18:38

LØB - Vikings ikoniske Fredensborgløb i Rønne satte søndag gang i noget der ligner normale tilstande.


Med en deltagerbegrænsning på 500 personer, startede Viking Atletik noget der ligner normale motionsløb ved Fredensborgløbet i Rønne søndag formiddag.

Og så ikke helt alligevel. Løbet er formentlig Bornholms ældste motionsløb og trækker normalt flere hundrede løbere til. Distancer på 5 km for voksne og det halve for børn samt en flad rute er populært til hurtigløb, men blot 100 voksne og en god håndfuld børn var med.

Under normale omstændigheder er løbet med i Grand Prix-serien men heller ikke det kunne man friste med, da serien ikke afvikles i år - endnu engang pga. Covid 19 situationen.

Hurtigst på dagens rute var - helt som det plejer - Alex Mogensen fra SÅN-løberne. Han gennemførte i 15:08 min mens Vikings Mathilde Helms Kjær var hurtigste dame med 18:24 min. Alle resultater kan ses her

Har man mod på mere løb kan man allerede nu tilmelde sig det store og lige så populære Soft-Iceløbet i Gudhjem, den 7. juli Læs mere her




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce