80-årig dame dømt for hasarderet kørsel
Arkivfoto

80-årig dame dømt for hasarderet kørsel

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 30-6-21 - 17:27

SVANEKE – En 80-årig dame fra Svaneke er ved Retten på Bornholm idømt en bøde på 2.500 kroner samt en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.


Retten fandt det bevist, at damen havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Damen kørte 3. maj kl. 12:15 ud foran en af politiets patruljevogne.


Det skete, da den 80-årige kørte ad Robbedalevej i Rønne, og uden at overholde sin ubetingede vigepligt svingede til venstre ad Søndre Ringvej. Derved opstod der overhængende fare for sammenstød med patruljevognen, som måtte foretage en hård opbremsning for at undgå påkørsel.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce