Bilist vil ikke frivilligt betale fartbøde på 6.000
Illustrationsfoto

Bilist vil ikke frivilligt betale fartbøde på 6.000

AF BJARNE HANSEN / Søndag 4-7-21 - 09:19

GUDHJEM – Bornholms Politi har præsenteret en 31-årig mand fra Borup på Sjælland for en fartbøde på 6.000 kroner.


Den 31-årige har nægtet at betale bøden.

Ifølge bødeforlægget kørte den 31-årige 27. april omkring kl. 13:15 en varebil ad Helligdomsvej ved Gudhjem med en fart på mindst 73 kilometer i timen, selvom der på grund af vejarbejde var en midlertidig fartgrænse på 50 km/t.

Ud over bøde kræver politiet også, at den 31-årige får en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Sagen skal afgøres ved Retten på Bornholm i den kommende uge.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce