Revy afbrudt efter uheld bag scenen for Tranberg
Foto: Anders Beier

Revy afbrudt efter uheld bag scenen for Tranberg

AF BJARNE HANSEN / Søndag 4-7-21 - 12:09

AAKIRKEBY - Bornholms Sommerrevy må aflyse søndagens forestilling efter et uheld lørdag aften.


Revyen måtte afbryde forestillingen midt i 2. akt, da skuespiller Joakim Lind Graae Tranberg faldt uheldigt backstage.

En læge blev tilkaldt, og han kunne hurtigt konstatere, at der ikke var sket noget alvorligt.

Joakim Tranberg blev for en sikkerheds skyld kørt til Bornholms Hospital for at blive undersøgt.

- Alt ser fint ud. Joakim skal hvile sig, og derfor er forestillingen i dag aflyst. Vi er ved godt mod og ser frem til at spille for vores kære publikum igen, fortæller revydirektør Gunvor Reynberg.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce