Bornholmer må vente med besked om landsholdsdebut
Vinder Martin Andreasen, Skive, (midten), Martin Sjøholm Jensen, Bornholm, (t.v.) og Johnni Olsen, Aalborg. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM Foto

Bornholmer må vente med besked om landsholdsdebut

AF CARSTEN BUNDGAARD / Fredag 9-7-21 - 09:55

TRAV - Som vi kunne oplyse i aftes blev bornholmeren Martin Sjøholm Jensen toer ved det årlige danske mesterskab for amatørkuske.


Sædvanligvis udløser en podieplads en plads på det danske landshold, til Nordisk Mesterskab for amatørkuske, som efter planen skal afvikles i Sverige i år, siger amatørsportens landsformand Jørgen B. Pedersen til Bornholm.nu.

Svenskerne skulle allerede have arrangeret NM i fjor, men det blev aflyst på grund af Covid 19.

Martin Sjøholm Jensen blev nummer fire i fjor.


- Vi har endnu ikke besluttet om vi sender Top3 kuskene afsted til NM fra sidste års DM, fortæller Jørgen B. Pedersen.

Det har tidligere været sådan, at forhenværende professionelle trænere ikke må deltage på amatørsportens landshold, uanset deres placering ved DM, beretter Jørgen B. Pedersen.

I fjor fik den tidligere professionelle træner Jan Kramer bronze, og bevares reglen kommer Jan Kramer ikke med, og så er pladsen Martins, fortæller Jørgen B. Pedersen.

- Det hele er så usikkert. Svenskerne har endnu ikke meldt ud om de afholder NM i år. Vi forventer snart en endelig afklaring, og bliver NM gennemført i år har Martin Sjøholm Jensen stor chance for at komme med til Nordisk Mesterskab, sammenfatter Jørgen B. Pedersen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce