Winnie Jensen håber på ny storløbssejr på travbanen
Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Winnie Jensen håber på ny storløbssejr på travbanen

AF CARSTEN BUNDGAARD / Mandag 19-7-21 - 10:30

TRAV - Den bornholmske hestesportstræner Winnie Jensen har vundet flere storløb på hjemmebanen. Både Bornholmsmesterskabet, Bornholmsmesterskabet for hopper, Bornholmsmesterskabet for monteheste og senest i år Erling Rügge Memorial.


I morgen aften har hun chancen for en ny fuldtræffer. Med Call Me Hanover i montemesterskabet.

Det vandt Winnie Jensen for syv år siden med Matilde Pil, redet til sejr af sjællænderen Kristina Jensen.

- Jeg håber på en god chance i morgen med Call Me Hanover, fortæller Winnie Jensen mandag formiddag. Jeg tror, den kan tage spidsen, men fronten er ikke alt afgørende, synes Winnie Jensen.


Kun seks deltagere
Kun seks heste er med i det 2440 meter lange BM i monte.

To færre end ved mesterskabet i fjor, hvor Twin Peaks var helt overlegen med sejr foran Any Given Monday og Call Me Hanover.

Twin Peaks forsvarer ikke titlen, da hun er i fol.

Meget tyder på det i morgen bliver en tvekamp i mellem Any Given Monday og Call Me Hanover.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce