Huspriserne næste fordoblet på 10 år
Arkivfoto: DanBolig

Huspriserne næste fordoblet på 10 år

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 21-7-21 - 09:24

BORNHOLM - På 10 år er priserne på sommerhusene på Bornholm næsten fordoblet, mens også villa-priserne har haft pil op, skriver boligmediet Boliga.dk.


I 2011 gik en sommerhuskvadratmeter på Bornholm for lige godt 10.500 kroner, sidste år var det tal steget til 18.000 kroner - og i første halvdel af 2021 har det taget endnu et nøk op.

I år er sommerhuskvadratmeterne således steget til 20.200 kroner pr. kvadratmeter, hvilket altså svarer til, at et gennemsnitligt sommerhus på eksempelvis 70 kvadratmeter sælges for lidt mere end 1,4 millioner kroner.

Også på husfronten har priserne rundet et rundt ciffer. Sidste år gik en gennemsnitlig kvadratmeter villa eller rækkehus samlet set for næsten 8.750 kroner, mens en tilsvarende kvadratmeter i første del af 2021 er handlet for 10.276 kroner.


188 fritidshuse solgt
Sidste år blev der solgt 188 fritidshuse på Bornholm, hvilket svarer til en stigning på 17,5 procent i forhold til for fem år siden; i 2016.

For helårshuse tog antallet af handler også et hop sidste år, hvor 681 villaer og rækkehuse skiftede hænder – mod 491 for fem år siden.

I år er antallet af tinglyste handler – her halvvejs gennem året - endnu ikke helt oppe på et niveau, der svarer til cirka halvdelen af sidste års handler.

224 hus- og 61 fritidshushandler er der ifølge Boliga.dk’s tal hidtil registreret i år, et tal der ventes at stige, som flere af forårets og sommerens handler begynder at gå gennem tinglysningen, vurderer Boliga.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce