BRK: Grøn tilskudspulje sættes i beroAF BJARNE HANSEN / Fredag 10-9-21 - 11:32BORNHOLM - Som følge af budgetforliget mellem Socialdemokratiet og Venstre sættes Grøn tilskudspulje i bero. Det betyder, at den tredje ansøgningsrunde, som skulle have ansøgningsfrist den 15. oktober, bliver suspenderet, oplyser kommunaldirektør Johannes Nilsson. Ifølge budgetforliget skal midlerne fra puljen i stedet bruges på at sikre, at der sættes handling bag visionerne i Bornholms strategi for grøn mobilitet, oplyser Johannes Nilsson. Grøn tilskudspulje blev oprettet i 2020, hvor Bornholm blev kåret som vinder af EU-konkurrencen om at være den grønneste ø i Europa. Med 1. pladsen fulgte en præmiesum på 500.000 Euro, svarende til 3,7 millioner kroner. For få projekter Kommunalbestyrelsen besluttede, at pengene skulle gå til projekter, der understøtter et klimavenligt og CO2-neutralt samfund. Til formålet oprettede kommunen en ny pulje, ”Grøn tilskudspulje”, hvor der kunne søges om midler fordelt på tre ansøgningsrunder. De to første ansøgningsrunder er gennemført i 2021 og har resulteret i støtte til to projekter samt et betinget tilsagn. De tre projekter har alle potentiale til at gøre en forskel for Bornholms grønne omstilling. I praksis har det dog vist sig svært at opnå et tilstrækkeligt antal ansøgninger, hvor ansøgernes ideer kan forenes med de krav, som puljen er underlagt i form af bl.a. statsstøtteregler og kommunalfuldmagt, oplyser kommunaldirektøren. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer FødselsdagskoncertVåde Gaver og Bornholmske Specialiteter. Nyt 24 siders Gavekatalog.BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER – KJØVV FOR FANKIJN!Laserterapi i Rønne hos Klinik Velværet v/Henrik SvendsenFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbudLedige Lagerrum i Aakirkeby Indryk rubrikannonce |