Folkeskolen fastholder fremgang
Illustrationsfoto

Folkeskolen fastholder fremgang

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 16-9-21 - 10:56

BORNHOLM - Den årlige opgørelse af elevtallet på Bornholms grundskoler er netop gjort op. Samlet set er elevtallet faldet, men folkeskolerne fastholder en lille fremgang i elevtallet.


Det samlede elevtal i grundskolen på Bornholm er opgjort til at være i alt 3.934 elever imod 4.000 elever sidste år. Der ses således et samlet fald på 66 elever i grundskolen på Bornholm, hvilket svarer til et fald på ca. 1,7 procent. Fald i antallet af elever i grundskolen på Bornholm skyldes blandet andet den demografiske udvikling, hvor der ses et stadigt fald i antallet af børn og unge mellem 5 og 15 år frem til år 2026.


2.591 i folkeskolen
Eleverne er fordelt med 2.591 elever i folkeskolen, svarende til 65,86 procent af det samlede antal elever i den samlede grundskole.

Ved opgørelsen sidste år svarede den samlede andel af elever i folkeskolen til 65,42 procent.

Der er i år registeret 1.343 elever på de bornholmske fri- og privatskoler, hvilket svarer til 34,14 procent imod 34,58 procent sidste år.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce