Anne Juul Jensen på landsholdet
Anne Juul Jensen er et af Danmarks største kastetalenter, og blot 15 år. Foto: Viking Atletik

Anne Juul Jensen på landsholdet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-9-21 - 12:12

ATLETIK - Viking Atletiks diskoskaster, Anne Juul Jensen, der er et af Danmarks største kastetalenter, er udtaget til det danske kastelandshold U21, trods sine kun 15 år.


Udtagelsen kom i hus efter en rigtig flot sæson, der i sidste weekend, blev kronet med titlen som Danmarksmester i diskos piger 14-15 år. Her kastede hun sæsonens bedste serie, oplyser Viking Atletiks formand Claus Clausen.

Tidligere i år tog hun den danske rekord for piger på 15 år med et kast på Rønne Stadion Nord på 52,23 meter.


Træningstur
Når udendørssæsonen går på held, skal Anne Juul Jensen mødes med kastelandsholdet i fire weekender i løbet af vinteren- og måske kommer der en træningstur til Sydeuropa som opvarmning til den kommende nye sæson, der helt sikkert bliver spændene.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce