46-årigt knivoffer fra Rønne døde i nat
Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed på Fabriksvej i Rønne. Foto: Presse-fotos.dk

46-årigt knivoffer fra Rønne døde i nat

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 25-9-21 - 09:42

RØNNE - I nat, kl. 03:55 afgik den 46-årig mand ved døden. Han døde som følge af kvæstelser efter, at han mandag blev overfaldet med kniv i Rønne, oplyser Bornholms Politi.


Den 46-årig mand blev overfaldet i en lejlighed på Fabriksvej, og lejlighedens 35-årige beboer er sigtet for forsøg på manddrab.

Den 46-årige blev stukket adskillige gange i bryst- og maveregionen.

Han blev først indlagt på Bornholms Hospital i kritisk tilstand, men senere overført til Rigshospitalet i København, hvor han er blevet opereret flere gange.

Det lykkedes dog ikke at redde hans liv, og han døde som følge af sine kvæstelser, oplyser politiet.


35-årig har erkendt
Den 35-årige har erkendt, at han stak den 46-årige, men har forklaret, at det skete i nødværge efter tumult i lejligheden.

Gerningsmanden er varetægtsfængslet.






Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce