Rønne Bio viser filmen om Kandis
Kandis er Skandinaviens største underholdningsorkester. PR-foto

Rønne Bio viser filmen om Kandis

AF BJARNE HANSEN / Søndag 26-9-21 - 09:55

RØNNE – Rønne Bio har 6. november premiere på årets største dokumentarfilm ”Kandis for livet”, og biografen har startet billetsalget.


”Kandis for livet” er en livsbekræftende film, der handler om dansktop-bandet Kandis, der har eksisteret siden 1989, og deres karismatiske forsanger Johnny samt en gruppe af landets mest loyale fans, der finder trøst og mening med livet via bandets musik.

Det er et hudløst ærligt indblik bag facaden hos Kandis-Johnny selv og ikke mindst hans fans, som hver især har et meget personligt forhold til Skandinaviens største underholdningsorkester og har gjort ham til deres egen Personal Jesus.


Ulykkelig kærlighed
”Kandis for livet” portrætterer dybt personlige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem man elsker og hvordan musikken kan bruges til at komme igennem livets problemer.

Bag filmen står den danske dokumentarist Jesper Dalgaard.





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce