To danske mesterskaber til folkeracere

To danske mesterskaber til folkeracere

AF KIM W. KOFOED / Mandag 4-10-21 - 06:37

FOLKERACE - Der kom to Danmarksmesterskaber til Bornholm da Bornholms Motor Sport kørte finalen i Folkerace.


Da finalen blev kørt i Ikast, stillede Teamvwrally til start med de fire trofaste kørere, Torben Larsen, Tobias Larsen, Christina Steinlein og Mathias Steinlein. De havde endnu engang deres guldmekaniker Brian Borgen med.

Christina Steinlein, der kørte i sin golf med nylakeret guld motorhjelm, vandt to heatsejre i de indledende og var sikret en plads i A-finalen.

Lige til finalen begyndte det at regne og desværre fik hun problemer med sprinkleren og det betød mudder på ruden, så det blev til en tredje plads, men dog en plads på podiet.

Samlet var hun allerede sikret sejren, og nu officielt Danmarksmester 2021 i Ladies.

Tobias der deltog i sin golf 4’er vandt alle tre indledende heat og var direkte i A Finale. Der var stor spænding i finalen da der var kamp om de sidste point. Det var kun få point der skilte de førende ad og alt kunne ske, men efter en meget spændende finale, endte Tobias på en andenplads og det var heldigvis nok til at samlet slå sin modstander med et point og kunne kalde sig Danmarksmester 2021 i Super.

Der var stor jubel i pitten og Teamchefen Torben kneb helt sikkert en lille tåre.

Både Torben Larsen og Mathias Steinlein fik pokaler efter de afsluttende løb men sluttede samlet på hhv. en syvende og en sjetteplads.

Sideløbende blev der kæmpet om point til holdmesterskabet mellem de 12 deltagende klubber og det lykkes BMS at få tredjepladsen og en pokal. Bornholm blev endnu engang sat fast på landkortet, denne gang med et stort guld søm og alle er klar til at komme og deltage i løb på Bornholm.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce