Politibetjentes udsagn underkendt i retten
Arkivfoto

Politibetjentes udsagn underkendt i retten

AF BJARNE HANSEN / Fredag 8-10-21 - 14:13

SNOGEBÆK – En 66-årig mand fra Snogebæk er ved Retten på Bornholm blevet frifundet i en sag, hvor to civilklædte betjente havde sigtet ham for at ville flygte fra en alkoholtest og for at sætte sig til modværge for at undgå anholdelse.


Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale mod den 66-årige på baggrund af betjentenes udsagn.

Sagen har vakt opsigt, fordi den 66-årige har anmeldt den ene af politibetjentene for vold.

Den 66-årige blev alene dømt for 16. juli kl. 23:50 i Snogebæk ikke at ville opgive sit navn, adresse og fødselsdato, ligesom han ikke medbragte sit kørekort under kørslen.

Det resulterede i en bøde på 2.000 kroner.

Den 66-årige har hele tiden erkendt, at han ikke medbragte sit kørekort.


Anmeldte betjent
Den 66-årige indgav efter han var blevet standset af civilbetjentene en anmeldelse mod den ene af dem for grov vold, og denne anmeldelse undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Volden fandt angiveligt sted, da den 66-årige blev standset af to civilklædte politifolk, da han kom kørende i sin bil i krydset Poulskervej/Sdr Landevej.

Ifølge den 66-årige blev han sparket i højre side af den ene af betjentene, da han ikke hurtigt nok ville stå ud af bilen for at gennemføre en alkoholtest.

En lægeerklæring fra Bornholms Hospital har godtgjort, at den 66-årige havde skader, som stemmer overens med hans forklaring om politivold.

Læs også:
Civil betjent anmeldt for grov vold mod bilist





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce