Fagbevægelsen kritiserer Dansk Industri
3F Bornholm har siden 1. juni haft konflikt mod Hotel Siemsens Gaard for at få den nye ejer til at tegne overenskomst for sine ansatte.

Fagbevægelsen kritiserer Dansk Industri

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 13-10-21 - 18:16

SVANEKE – Konflikten mellem fagbevægelsen og Hotel Siemsens Gaard breder sig nu til en utilfredshed med Dansk Industri.


Ifølge Jens Christian Olsen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation på Bornholm, er det ”beskæmmende at se, at nogle lokale virksomheder under DI enten vender det blinde øje til eller mener sig hævet over samarbejdsforpligtelserne organisationer i mellem”.

På FHs repræsentantskabsmøde i Svaneke tirsdag aften lagede Jens Christian Olsen ud efter hotellets ejere:

- 120 år efter at Den danske Models grundsten blev lagt, er der her på Bornholm dukket nyrige investorer op, som ikke anerkender grundlaget for det, der har skabt udviklingen på det danske arbejdsmarked, sagde Jens Christian Olsen.

- De kaster sig med sine millioner over en branche, som grundet sæsonarbejde og andet i forvejen ikke står stærkt, lød det.


Flere måneder lang konflikt
3F Bornholm har siden 1. juni haft konflikt mod Hotel Siemsens Gaard for at få den nye ejer til at tegne overenskomst for sine ansatte, som der var under den forrige ejer.

Den pure afvisning af overhovedet at indgå i en dialog med 3F, har medført, at firmaer, som har overenskomst med berørte organisationer, ikke må levere varer og tjenesteydelser til hotellet.

Det var i den sammenhæng, Jens Christian Olsen kritiserede Dansk Industri. Samtid opfordrede han Hotel Siemsens Gaard til at ”genindtræd i det pæne selskab af Svaneke virksomheder med overenskomst”.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce