Viking/Rønne vinder opgør
Foto : Torben Ager

Viking/Rønne vinder opgør

AF KIM W. KOFOED / Lørdag 20-11-21 - 14:25

HÅNDBOLD - Med hjemmebane i Aakirkebyhallen vandt Viking/Rønnes herrer et jævnbyrdigt opgør mod Team Nørrebro.


Efter en tæt første halvleg tog Viking Rønnes herrer sidste stik hjem og løb fra modstanderen til sidst i kampen i serie 1.

Pausestillingen var tætte 14-13 til Viking/Rønne og holdene fulgtes pænt ad den sidste halvleg. De sidste 10 minutter trak hjemmeholdet fra gæsterne og bragte sig til en firemåls sejr på 28-24.

Det var holdets tredeje sejr i streg og denne gang mere overbevisende end de forrige.

Viking har blot spillet fire kampe mod Nørrebros seks. Med dagens sejr kommer Viking/Rønne op på en foreløbig fjerdeplads i rækken med en kamp mindre spillet og seks point på kontoen.

Næste kamp er på udebane den 5. december mod Freja HK, der fører rækken.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce