Den sidste skulptur på Ringvejen er færdig
Foto: Bornholms Regionskommune

Den sidste skulptur på Ringvejen er færdig

AF BJARNE HANSEN / Mandag 22-11-21 - 16:05

RØNNE - Bornholms Regionskommune markerer, at kunstneren Esben Klemanns udsmykning af rundkørslen ved Torneværksvej i Rønne står færdig.

Det sker fredag den 3. december kl. 14:00.


Udsmykningen består af en 2 meter høj cirkelformet betonvæg, der, som man kører rundt om den, kollapser for så at rejse sig igen. I sit arbejde med betonelementet forsøger kunstneren at få os til at undre os og se noget velkendt i et nyt lys.

Esben Klemann er uddannet skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.


Tre skulpturer
Værket fuldender den kunstneriske udsmykning af de i alt tre rundkørsler, som Brdr. E., S. & A. Larsens Legat har givet i gave til kommunen. Første etape af udsmykningsprojektet blev færdig i 2016 med etableringen af billedkunstneren Nils Erik Gjerdeviks værk i rundkørslen ved Snorrebakken, mens anden etape blev realiseret i 2018 med opsætningen af Vibegårds Rundkirke af kunstnerduoen Randi og Katrine.

Med færdiggørelsen af Esben Klemanns værk kan Ringvejen i Rønne nu byde på tre forskellige kunstværker, der alle har til formål ”at sætte Rønne og Bornholm på landkortet”.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce