Bornholmer med kontrakt i EfB
Jacob Jensen

Bornholmer med kontrakt i EfB

AF KIM W. KOFOED / Onsdag 12-1-22 - 14:16

FODBOLD - Endnu en bornholmsk fodboldspiller har skrevet kontrakt med divisionsklub.


Den tidligere RIK-spiller Jacob Jensen har skrevet kontrakt med Esbjerg fB. Klubben har lavet en aftale med den 15 årige spiller om en kontakt frem til sommeren 2024.

Jacob Jensen har en fortid i RIK og kom til Esbjerg i sommers, hvor han til daglig spiller på deres U17 hold.

- Det er en drøm for mig at få en kontrakt, og det er på en eller anden måde starten på karrieren, så det gør mig stolt. Jeg kom til EfB for et halvt års tid siden, og jeg blev taget rigtig godt imod fra dag af alle i og omkring klubben, så det er et godt sted at være. Nu handler det for mig om at holde fokus og bare blive ved med at arbejde hårdt, siger Jacob Jensen.

Jensen går ved siden af fodbolden på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming, som EfB har et samarbejde med.



Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce