Bilkøbere stilles bedre med ny købelov
Illustrationsfoto: Colourbox

Bilkøbere stilles bedre med ny købelov

AF REDAKTIONEN / Torsdag 13-1-22 - 08:19

MOTOR – Ved årsskiftet trådte en ny købelov i kraft, som har betydning for bornholmere, som vil købe - eller har købt en brugt bil.


Bedre på flere områder
Den reviderede lov indeholder en række ændringer, der stiller bilkøberne bedre på flere områder. Mest konkret forlænges den såkaldte formodningsregel fra seks til tolv måneder.

I korte træk betyder det, at hvis der viser sig at være noget galt med bilen, vil man nu de første 12 måneder formode, at fejlen også har været til stede, da man købte bilen, og så skal sælger udbedre den.


Kunne være bedre
- At formodningsreglen forlænges, er godt nyt for de, der hvert år køber en brugt bil, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.

- Uenigheder i forbindelse med køb af brugt bil er nemlig velkendt i FDMs rådgivning. Her vil en længere formodningsregel ikke bare stille forbrugerne bedre, men forhåbentligt også sikre, at bilerne, de køber, er i bedre stand. Når det er sagt, havde FDM dog gerne set, at den nye købelov også havde sikret forbrugerne en længere reklamationsfrist end de to år, politikerne valgte at holde fast i, siger Dennis Lange.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce