Slalomski i Norge siden 1870
En norsk husmand opfandt de moderne slalomski i 1870. Illustrationsfoto: Colourbox

Slalomski i Norge siden 1870

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 10-2-24 - 06:29

SKIFERIE – Et stort antal bornholmere ser frem til en skiferie. Nogle i Norge, den moderne skisports hjemland.


Tusindvis af år
Man har kendt til skiløb i tusindvis af år. I Norge kan ski som transportmiddel således føres flere tusind år tilbage. Man kender til ski fra helleristninger, og der er gjort flere fund af forhistoriske ski i Norge, Sverige og Finland.

Nordmændene hævder, at det var en nordmand, som opfandt hvad man kan betegne som det moderne skiløb. Altså løb på ski som gør det muligt nedad en bakke at styre udenom de værste forhindringer.


Gjorde skiene smallere
Sondre Norheim – en husmand fra Morgedal i telemarken – fandt på at lave det såkaldt indsving på skiene. Han gjorde skiene smallere på midten, og dermed var det meget lettere at dreje.

Norheim fandt på indsvinget i 1870, og sammenligner man hans træski fra dengang med moderne slalomski i kunststof, så er formen et langt stykke af vejen ens.
Skiudtrykket slalom stammer i øvrigt også fra Morgedal. Ifølge den store nynorske ordbog betyder slalom: Skiløb nedover en bakke.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce