Dødsfald

Dødsfald

Lørdag 16-4-22 - 16:34

Tidligere restauratør Per Mahler, Rønne, er død.

Han blev 64 år, skriver Bornholms Tidende.

Han solgte i foråret 2019 sit populære værtshus Café Lille Per på Lille Torv i Rønne.

Han havde da været 42 år i branchen. Begge hans brødre, Jan og Finn Mahler, var også i branchen.

Begge døde i en ung alder.


Startede på Palæ-Caféen
Per Mahler har været bag baren på alle Rønnes populære værtshuse.

Det hele startede i 1977 på Palæ-Caféen på Laksetorvet, hvor han blev ansat som tjener, og var glad for jobbet. I 1984 åbnede han sammen med sine brødre Diskotek Trax i den gamle jernbanestation i Rønne.

I 1990 kom han tilbage på Palæen, og åbnede året efter Calypso i Allinge, som han drev frem til ’94.


Åbnede Gustav
I 1994 var brødrene Mahler igen værtshusejere sammen. De åbnede Gustav på Store Torv - og det blev en rigtig god forretning.

Sammen åbnede brødrene i 2000 Zaren, det der nu er Texas. Men det gik ikke så godt. Så fra 2002 koncentrerede brødrene sig om Gustav.

I 2006 afhændede Per sin halvdel af Gustav til Finn, og købte Vinstuen på Lille Torv.


Bornholm.nu bringer nyheder om personer fra øen. Oplysninger og fotos samt mindeord kan sendes pr. e-mail til red@bornholm.nu. Det er gratis.






Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce