Laura Pedersen lettet over at undgå styrt
På TV-optagelserne ses det tydeligt, at Bravo Sølvtop træder op i hjulet på sulkyen bag Nick Sisu. Foto fra Fast Track

Laura Pedersen lettet over at undgå styrt

Voldsom dramatik på travbanen, men styrt blev undgået

AF CARSTEN BUNDGAARD / Lørdag 16-4-22 - 19:11

TRAV - Som Bornholm.nu tidligere i aften omtalte var det heldigt, der ikke opstod et styrt på Bornholms Brand Park under løbene i dag.


Tæt på at blive kastet af
Banens enlige kvindelige amatørchanpion Laura Pedersen var så tæt på at blive kastet til jorden, som overhovedet muligt.

- Det var grimt i dag, fortæller Laura Pedersen med løbet på afstand.

Bornholm.nu har set episoden i reprise flere gange.

Det er helt tydeligt, synderen Mogens Holm Jørgensen ikke begik forseelsen med overlæg.

Hans trætte hest Nick Sisu blev pludselig så skæv på løbets sidste omgang, at kun en vaks Laura Pedersen reddede den yderst faretruende situation.


Ros til Bravo Sølvtop
Laura Pedersen mener imidlertid ikke, hun fortjener rosen for det trods alt endte lykkeligt.

- Bravo Sølvtop er heldigvis så bundærlig og hurtig til at finde sine ben, puha, erklærer en lettet Laura Pedersen.

Hun skal til løb næste gang på torsdag, hvor hun gæster den svenske derbybane Jägersro med duoen Asger Molar og Brogård.


SE LØBET HER




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce