Lukning af forbrænding måske uden miljøeffekt
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Lukning af forbrænding måske uden miljøeffekt

Hvis affald skal transporteres bort fra øen forsvinder den positive effekt

AF BJARNE HANSEN / Søndag 17-4-22 - 15:36

RØNNE – Den planlagte lukning af BOFAs store forbrændingsanlæg på Torneværksvej i Rønne er måske uden effekt på miljøet, viser en ny rapport.


Lukker i 2032
Bornholms Forbrændingsanlæg skal udfases, så der efter 2032 ikke længere vil være forbrænding af affald på øen. Arealet vil efterfølgende blive brugt til andre affaldsrelaterede aktiviteter.

Miljørapporten, som Cowi har udarbejdet for Bornholms Regionskommune viser, at en nedlukning af forbrændingsanlægget vil have en positiv miljøeffekt, idet emissioner fra røggas og eventuelle udledninger fra håndtering af slagge undgås.


Betingelse
”Dog vil den positive miljøeffekt være betinget af, at den samlede mængde af affald til forbrænding mindskes (eller helt forsvinder), så de samme mængder af affald ikke blot skal transporteres til et forbrændingsanlæg udenfor Bornholm”, hedder det i rapporten.

Rapporten fremhæver imidlertid, at der på sigt ”forventes færre mængder affald til forbrænding (grundet krav om mere udsortering) og dermed en tilsvarende mindre udledning af luftemissioner og håndtering af slagge”.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce