TV-aktuel krimiforfatter gæster Svanekegaarden
Anna Grue er aktuel med en ny krimiroman - og kendt for sine bøger om "Sommerdahl", som danner grundlag for TV2-serien af samme navn. Foto: Les Kaner

TV-aktuel krimiforfatter gæster Svanekegaarden

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 20-4-22 - 08:24

SVANEKE – Krimiforfatteren Anna Grue gæster søndag den 1. maj Svanekegaarden i et par timer om eftermiddagen for at fortælle om sin nye roman ”Nøglen til mord”.


Den skaldede detektiv
Anna Grue har skrevet syv bøger i serien om Dan Sommerdahl, den skaldede detektiv. Serien er solgt til oversættelse i foreløbig syv lande, herunder Tyskland, Frankrig og Italien.

Det er hendes bøger, der danner grundlag for TV2’s krimiserie ”Sommerdahl”.
Serien har sat seerrekord i Danmark og har succes i en lang række lande.

Bøgerne er kun brugt som inspiration for manuskriptforfatteren. De tre hovedrollers navne er de samme, og kernen i de enkelte plots er nogenlunde bibeholdt, men ellers er alt forandret: Den kronragede, kreative direktør Dan med snushane-tendenserne er blevet en seriøs politikommissær, hans praktiserende lægekone Marianne er forvandlet til kriminaltekniker, og hans forsagte bedsteven Flemming er i tv-udgaven en macho-kvindebedårer med tatoveringer.


Foto: Mike Kollöffel/TV 2


Den nye roman
Den nye roman foregår i købstaden Nykøbing Sjælland.

Handlingen tager fart, da Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved byens lystbådehavn.

Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor.

Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce