Atter en travhest købt til Bornholm
Treårs hoppen Hashtag Shadow har ikke slået til i Jeppe Juels stald. Arkivfoto

Atter en travhest købt til Bornholm

AF CARSTEN BUNDGAARD / Onsdag 20-4-22 - 14:45

TRAV - Så er der igen handlet travhest til Bornholm. Det er Ronni Rasmussen stalden, som har købt Hashtag Shadow.


Slog ikke til hos Jeppe Juel
- Den er købt hos os, fortæller hoppens opdrætter Niels Jørgen Jensen på Stutteri Shadow.

Treårs hoppen Hashtag Shadow har ikke slået til i Jeppe Juels stald, med en femteplads i fire starter, med præmier for 1.500 kroner.

Ronni Rasmussen staldens nyerhvervelse har samme mor som navnlig Dusty Shadow, som var toer i Danmark Hoppe Derby i 2019, kun slået af den delvis bornholmskejede Dream Girl, i regi Team Lunden.


Hentes i morgen
- Ronni Rasmussen kommer her og henter sin nye hest til stalden i morgen, oplyser Niels Jørgen Jensen.

Ronni Rasmussen stalden kommer således op på tre heste. Stalden vandt i fjor to løb og 23.300 kroner.

Ronni Rasmussen har endnu ikke startet i løb i 2022.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce