Møbelfabrikken vil bruge sin jord til grønne tiltag
Arkivfoto: Google

Møbelfabrikken vil bruge sin jord til grønne tiltag

Markjorden er en mulighed for at støtte Bornholms grønne tiltag

AF BJARNE HANSEN / Mandag 25-4-22 - 08:12

NEXØ – Bornholms iværksætterhus, Møbelfabrikken i Nexø har 50.000 kvadratmeter markjorder, som der er ved at komme alternative planer for brugen af.


Bortforpagtet
- Lige nu er jorden forpagtet til landbrug. Men jeg vil gerne at jorden i fremtiden bliver brugt til grønne tiltag, der kan afhjælpe og støtte Bornholm, som den grønne ø, fortæller Carsten Aalling, direktør, Møbelfabrikken & Nexø Hostel på Gl. Rønnevej i Nexø.


Mange muligheder
Carsten Aalling tilføjer, at han ihærdigt arbejder på at gøre opmærksom på Møbelfabrikkens enestående mange muligheder – blandt andet med de markjorder, der ligger ved den gamle møbelfabrik.

- Der ligger åbenbart en stor opgave i at få skabt opmærksomhed hos mange forskellige veletablerede organisationer på Bornholm. Vi er stadigvæk ikke ”top of mind”.

Ærgerligt, da vi virkelig kan blive et powercenter for den nye udvikling af Bornholm, konstaterer Carsten Aalling.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce