![]()
61-årig mand dømt for grov vold i BAT-busRetten bestemte, at den dømte skal i psykiatrisk behandling på ubestemt tid AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 26-4-22 - 14:11RØNNE – En 61-årig mand fra Rønne er ved Retten på Bornholm blevet dømt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid, efter han er fundet skyldig i vold af særlig rå og farlig karakter, idet han overfaldt en buschauffør og en plejehjemsansat i en BAT-bus. Tømte pulverslukker Overfaldene fandt sted 18. juni i bussen, da den omkring kl. 16:45 holdt på Rønnevej i Nylars. Den 61-årige tog fat i kraven på chaufføren, og så denne fik kradsemærker på halsen. Den 61-årige tog desuden bussens pulverslukker, rettede den mod chaufføren og sprøjtede indholdet ud, så chaufføren blev ramt på maven og på lårene. I forlængelse af dette overfaldt den 61-årige også en mandlig plejer fra Nylars Plejecenter, som forsøgte at dæmpe den 61-åriges vrede. Spark i brystet Tiltalte sparkede plejeren i brystet og flere gange sparkede ud efter ham, inden den 61-årige sprøjtede pulverslukkerens indhold i ansigtet på plejeren, hvorved plejeren fik pulveret i ansigtet og øjnene. Den 61-årige er også tiltalt for hærværk ved at have tømt pulverslukkeren i bussen og efterfølgende i busskuret uden for. Derfor skal den dømte betale erstatning til BAT på 38.115,21 kroner. Den 61-årige blev også dømt for 24. januar i år omkring kl. 15:50 på Nylars Plejehjem at have slået en kvinde flere gange med knyttet hånd. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Loppemarked i ØstermarieLedige erhvervslokaler i RønneCafe ved Campus til salg.El-installatør Nyborg Hansen søger BogholderEntreprenørmekaniker Jens Møller Gudhjem A/SGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |