DGI glæder sig til nyt trailcenter
Trailcentret vil koste 2,7 mio. kr., som skal finansieres af kommunen og fonde.

DGI glæder sig til nyt trailcenter

Trailcentret skal være mødested for aktive bornholmere og outdoor-turister

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 26-4-22 - 22:07

AAKIRKEBY - Rigtig mange dyrker motion og bevægelse i naturen. Derfor ser DGI Bornholm frem til åbningen af det planlagte trailcenter ved Rytterknægten i Almindingen.


Fælles mødested
Trailcentret skal være et fælles mødested for aktive naturoplevelser for bornholmerne og øens mange outdoor-turister.

Projektet har en etableringsudgift på i alt 2,7 millioner kroner, der skal betales af Bornholms Regionskommune og fondsstøtte.

- Det er glædeligt, at kommunen bakker op om idéen med at skabe et trailcenter, sagde DGI Bornholms formand Ole Dreyer på årsmødet tirsdag aften i Aakirkeby-Hallerne.

DGI Bornholm har gennem flere år bidraget til arbejdet med udviklingen af et fælles mødested for de fysisk aktive.

- Vi glæder os til at se realiseringen af projektet, lød det fra Ole Dreyer.


Naturpolitik
Formanden nævnte også, at DGI Bornholm har indgivet høringssvar til kommunens oplæg til Bornholms Naturpolitik.

- Vi gjorde opmærksom på, at let adgang til naturen ikke kun er centralt for at øge vores fysiske idræts- og aktivitetsniveau. Det er også løsningen på en række samfundsudfordringer – herunder ulighed i sundhed og generelt dårligere mentalt helbred, betonede Ole Dreyer.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce