![]()
Landbruget frygter skæv fordeling af el-udgifterPrivate skal bruge mere strøm, og bør derfor også betale en større andel af ledningsnettet, lyder det AF BJARNE HANSEN / Torsdag 28-4-22 - 06:58AAKIRKEBY – Bornholms Landbrug & Fødevarer frygter, at der i de kommende år vil komme en skæv fordeling af udgifterne til elektricitet på Bornholm. Større privat forbrug Direktør Thomas Bay Jensen hæfter sig ved, at elektrificeringen af samfundet er i fuld gang. ”Vi bruger til stadighed mere og mere elektricitet og det belaster el-nettet. Med udsigt til, at der skal leveres endnu mere varme gennem varmepumper og lades endnu flere biler op i fremtiden betyder det, at det bornholmske el-net skal udbygges. TREFOR har meddelt, at der skal investeres 1,3 milliarder kroner frem til 2033”, skriver Thomas Bay Jensen i medlemsbladet Nyt fra Bornholms Landbrug. Anden fordeling Bornholms Landbrug & Fødevarer opfordrer TREFOR til at ”tænke sig rigtig godt om i forhold til fordeling af byrden”. ”Erhvervet og herunder landbrugserhvervet har et meget stort el-forbrug, men fra et ledningsnetværk, der eksisterer i dag og som servicerer erhvervet, som det ser ud i dag. Når el-nettet nu fortrinsvis skal udbygges for at servicere andre forbrugsmønstre målrettet den private sektor med opladning af el-biler og opvarmning af huse og sommerhuse, så er det vigtigt at fordelingen af prisen for opgraderingen fordeles efter en model, der tager hensyn til det”, skriver Thomas Bay Jensen. Han opfordrer til, at der ”findes en rimelig model for betalingen af opgraderingen og som ikke betyder at erhvervet betaler prisen for den private sektors øgede forbrug”. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Loppemarked i ØstermarieLedige erhvervslokaler i RønneCafe ved Campus til salg.El-installatør Nyborg Hansen søger BogholderEntreprenørmekaniker Jens Møller Gudhjem A/SGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |