BRK har annulleret tilsagn om tilskud til to idrætshaller
Arkivfoto

BRK har annulleret tilsagn om tilskud til to idrætshaller

Mulighedernes Hus i Tejn og DGI Hallen 2 i Rønne må klare sig uden tilskud

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 28-4-22 - 20:59

BORNHOLM – De to haller, Mulighedernes Hus i Tejn og DGI Hallen 2 i Rønne bliver alligevel ikke en del af de haller på Bornholm, som Bornholms Regionskommune vil give tilskud til.


Beslutning annulleret
Torsdag aften vedtog Kommunalbestyrelsen at annullerer den tidligere Kommunalbestyrelses beslutning om at optage de to haller i puljen af haller, som kan få del i kommunale tilskud.

Kommunen har en pulje på i alt 13 millioner kroner til de selvejende haller i 2022. Beløbet fordeles til syv tørhaller og to vådhaller ud fra en tilskudsmodel, hvor en tredjedel er allokeret til vådhaller og to tredjedel allokeret til tørhaller.

Driftstilskuddene beregnes på baggrund af hallernes faste udgifter, arealer samt registrerede brugertimer.


Stigende benyttelse
Hvis de to nye haller i Tejn og Rønne skulle have tilskud, så ville det gå fra de øvrige hallers tilskud.

Både DGI Hallen 2 og Mulighedernes Hus i Tejn har argumenteret for, at de oplever en stigende benyttelse af faciliteterne blandt andet på grund af nye målgrupper og typen af aktiviteter, der foregår i de to haller.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce