![]()
Tidligere sejrshest solgt til FynAF CARSTEN BUNDGAARD / Tirsdag 3-5-22 - 08:10TRAV - Efter 39 starter med 11 sejre og præmier for 99.805 kroner, er den syvårige travhest Baunely’s Diamant ikke længere i bornholmsk ejerskab. Hobbytræner Kredsen bag hesten har solgt den til Fyn, hvor den går i træning hos køberen Søren Bønneland, som har travsporten som hobby. Baunely’s Diamant åbnede karrieren med to sejre på Bornholm, og var klart øens hurtigste hest i dens klasse, men den havde samtidig problem med den lille bane i Almindingen. Sejrene blev færre og hesten blev trænerskiftet til nationalbanen i Charlottenlund, til den bornholmske fraflytter Ulrik Christoffersen. Imponerede på Lunden Det lykkedes dog ikke for hesten at vinde efter miljøbyttet. Dens enlige sejr i fjor i Charlottenlund, blev vundet i mens den var i bornholmsk træning, hvor den imponerede stort efter galop, kørt af bornholmeren John Mikkelsen. I år har Baunely’s Diamant deltaget i fem løb uden sejr, og så kom den på transferlisten. Baunely’s Diamant er også bornholmsk opdrættet. Af Kenn Strøby og Elna Olsen. Med salget til Fyn må det formodes, at hesten har startet på Bornholm for sidste gang. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Loppemarked i ØstermarieLedige erhvervslokaler i RønneCafe ved Campus til salg.El-installatør Nyborg Hansen søger BogholderEntreprenørmekaniker Jens Møller Gudhjem A/SGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |