Tillidsmand: - Rådhusprojekt var supergodt
Projektet for et nyt rådhus i Knudsker var ifølge HK'erne i BRK supergodt, men blev droppet. Arkivfoto

Tillidsmand: - Rådhusprojekt var supergodt

I øjeblikket ved vi ikke ret meget og ser derfor frem til en politiske udmelding, lyder det fra tillidsmand i BRK

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 5-5-22 - 05:35

BORNHOLM - Henrik Marckmann Hansen, der er fungerende fællestillidsrepræsentant i HK Kommunal på Bornholm, mener Socialdemokraternes og Venstres rådhusprojekt på Snorrebakken i Knudsker var supergodt.


Rådhuskabalen
- Mange af os havde nok troet, at det var på plads. Der var et supergodt og gennemarbejdet projekt, hvor der var brugt den nødvendige tid til medarbejderinddragelse, sagde Henrik Marckmann Hansen i sin beretning på HK Bornholms årsmøde onsdag aften.

Det nye politiske flertal efter Kommunalvalget skrinlagde planerne, og der er endnu ikke kommet nogen ny plan.

- Nu starter vi mere eller mindre helt forfra. I hvert fald i forhold til den usikkerhed og frustration der altid vil opstå, når vi medarbejdere bliver præsenteret for forandringer, som vi ikke kender omfanget af.


Ved ikke ret meget
- Det er supervigtigt at vi medarbejder bliver taget alvorligt og bliver tilstrækkeligt inddraget i processen når det handler om så væsentlige ændringer på vores arbejdsforhold, som det er, når vi rent faktisk måske skal flyttes til en helt anden adresse.
I øjeblikket ved vi ikke ret meget og ser derfor frem til en politiske udmelding, så vi igen har noget at forholde os til, lød det fra Henrik Marckmann Hansen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce