Laura Dansk mester i trail
Laura S. Hulgaard dansk mester i trailløb

Laura Dansk mester i trail

AF KIM W. KOFOED / Lørdag 7-5-22 - 18:14

LØN - Med deltagerrekord afviklede Tejn IF lørdag Dansk mesterskab i kort trail og en masse andre voldsomme udfordringer. Klubben fik endnu engang en dansk mester.


Det var med deltagerrekord der blev afviklet Salomon Hammer Trail på Nordbornholm. Med tilmeldte 508 løbere fra ni nationer til alverdens distancer.

Laura tog endnu engang DM-titlen
Danmarks bedste trailløbere stillede op og kæmpede om mesterskabet i det hårde terræn. DM distancen var på 30 km. Og en af de allerbedste var Laura Sommer Hulgaard der stiller op for Tejn IF. Endnu engang tog hun titlen som Danmarks hurtigste kvindelige løber i terræn da hun gennemførte i 3:07 timer. Frederik Ernst fra AGF blev hurtigste herre i 2:22 timer.

Alle resultater kan ses her



Mere end blot et løb
Salomon Hammer Trail er meget mere end DM, og der var distancer for alle, både motionisten og eliteløberen fra 50 miles til 8 km walk.

Tejn IF havde igen gjort sig umage med at finde de bedste, flotteste og udfordrende stier til løberne. De kom til at kravle på klipper, være tæt på havet, voldsomme stigninger og de flotteste spots - og det blev afsluttet med grill party for alle deltagere og DJ og der kunne konstateres en fantastisk stemning i målfeltet med mad og musik til de mange deltagere.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce