Vigtig dag for Bornholms jægere
Illustrationsfoto: Colourbox

Vigtig dag for Bornholms jægere

Fredag 13-5-22 - 08:58

BORNHOLM – Den 16. maj er en betydningsfuld dag for mange bornholmske jægere, for da går sommerjagten på råbukken ind.


Jagt er populært
Jagttiden varer til den 15. juli, og jagten udøves ofte som pürschjagt, hvilket vil sige, at jægeren lister sig stille rundt i skoven i håbet om at komme på skudhold af bukken, før den ved af, at den er blevet opdaget.

Jagt er populært på Bornholm, og øen er rig på flere slags vildt. Ikke mindst rådyr og fasaner.

Der findes jægere i alle samfundslag – i dag. Men sådan har det ikke altid været.


Jagtretten
I dag er jagtretten tilknyttet ejendomsretten til jord, og ønsker ejeren ikke selv at gå på jagt, så kan han leje jagten ud til andre.

Men tidligere var jagt en sport og et privilegium for kongehus og adelsmænd.

Bønder og borgere måtte ikke drive jagt, men forholdene ændrede sig til de nuværende midt i 1800-årene.

Kongehuset ynder at gå på jagt i statsskovene på Bornholm, og Kronprinsen plejer at gå på bukkejagt i Almindingen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce