Utraditionelt masketeater i Rønne
Stærke dyremasker, skabt af Katrine Karlsen, bryder igennem det traditionelle masketeater. Foto: Ditte Vante

Utraditionelt masketeater i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-8-22 - 20:20

RØNNE – Teaterforeningen Bornholm viser 13. september forestillingen ”Animals” i Musikhuzet.


Stærke dyremasker
Med stærke dyremasker, skabt af Katrine Karlsen og en spillestil, der bryder igennem det traditionelle masketeater, har Giacomo Ravicchio skabt et overraskende udtryk.

Billedsproget og den filmiske iscenesættelse har samtidig det velkendte Meridiano Teatret aftryk, som taler til universelle følelser hos publikum på tværs af alder og appellerer særligt til unge mennesker.


Grisene har magten
I over et halvt århundrede har grisene haft absolut magt i dyrenes samfund og opbygget et falsk demokratisk system, hvor andre dyr har mulighed for at blive tildelt små belønninger og særlige positioner, kan fremsætte idéer og være minimalt repræsenterede i parlamentet.

Regeringsmagten forbliver dog hos grisene, og de levner aldrig nogen anden politisk bevægelse en chance for at vinde et valg - før nu.


Føler sig udnyttet
De øvrige dyr føler sig udnyttede, især fårene, som langsomt opbygger en politisk bevægelse, der bringer grisenes magt i fare.

Et ungt får og en ung hund, der er vokset op som venner, gennemlever nu denne revolution og kæmper hver på sin måde. Undervejs opdager de, at deres venskab har udviklet sig til noget dybere. Til noget, alle de andre betragter som unaturligt.

Animals er en postmodernistisk rejse igennem George Orwells verden, et sted mellem ”Kammerat Napoleon” og ”1984”.

Forestillingen er uegnet for børn under 13 år.

På rollelisten ses Annevig Schelde Ebbe, Mette Alvang, Vika Dahlberg og Elise Müller.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce