Popkometen Brimheim gæster Raschs Pakhuz
PR-foto

Popkometen Brimheim gæster Raschs Pakhuz

AF BJARNE HANSEN / Fredag 26-8-22 - 08:40

RØNNE – Fredag den 2. september gæster sangerinde og sangskriver Brimheim Raschs Pakhuz i Rønne.


Dansk-færøske Brimheim byder på følelsesmæssigt mørke og rocket mystik, når hun giver koncert.

Bag navnet Brimheim finder man Helena Heinesen Rebensdorff, hvis kunstnernavn betyder ”brændingens hjem” og stammer fra hendes færøske ophav. Hendes indre eksistentielle kaos har affødt et usædvanlig smukt gothpop-univers, hvor bedrøvet guitar i samspil med hendes dybe, inderlige stemme kan få tiden til at stå stille.


Brimheim udgav sin debut-EP ”Myself Misspelled” i efteråret 2020 og høstede store roser fra adskillige danske medier og dagblade. Singlen ”Exquisite Bliss” blev desuden ”Ugens Uundgåelige” på P3 og toppede track-listen hos Soundvenue, der desuden udnævnte Brimheim til én af årets ”Springere”. 2020 var også året, hvor blev Brimheim nomineret til den danske kritikerpris ”Steppeulven” i kategorien ”Årets håb”.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce