Ingolf Lind-Holm stopper i RVV
Ingolf Lind-Holm. Arkivfoto

Ingolf Lind-Holm stopper i RVV

Torsdag 25-8-22 - 13:41

Bestyrelsesformand Ingolf Lind-Holm har meddelt, at han efter 20 år som formand
for Rønne Vand & Varme a.m.b.a. ønsker at træde tilbage.


Ny bestyrelsesformand bliver Brian Mikkelsen, der til dagligt driver Totalbyg A/S i
Rønne, og har siddet i RVV’s bestyrelse i seks år.

Ingolf Lind-Holm har været bestyrelsesformand i en periode hvor selskabet blev
udskilt fra Rønne Kommune med en gæld, tæt på 500 millioner kr. Varmeprisen var høj,
og der var en del turbulens omkring selskabet.


Ved godt købmandsskab og kyndig ledelse, er det under Ingolf Lind-Holms ledelse
lykkedes at skabe stabilitet i selskabet, og at nedbringe gælden markant, til 25 mio.
kr. samtidig med at priserne nærmer sig landsgennemsnittet.

Med den kommende energiø vil nye samarbejds- og produktionsformer opstå.
Denne udvikling vil Ingolf Lind-Holm gerne overlade til en ny formand.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce