Capture med i storløb ved Svensk Trav Derby
Capture choksejrede i maj på Jägersro med træner Frank Mikkelsen. NU skal Mads Petersen køre. Arkivfoto: Mikael Rosenquist / MiRo Media

Capture med i storløb ved Svensk Trav Derby

AF BJARNE HANSEN / Mandag 29-8-22 - 10:31

TRAV – Bornholmsmesteren Capture deltager i et storløb ved Svensk Trav Derby på Jägersro i Sverige 4. september. Førstepræmien er 150.000 svenske kroner.


Mads Petersen kusk
Capture er Bornholms mest vindende hest, og skal køres af Mads Petersen, som er både Bornholms og Danmarks mest sejrende amatørkusk.

Capture har fået startspor 6.

Captures løb er løbet før det svenske derby, og dermed er der tusindvis af tilskuere på publikumspladserne og endnu flere ved TV-skærmene i hele Skandinavien.


Har sejret tidligere
Capture har tidligere sejret på Jägersro. Det var 26. maj, hvor træner Frank Mikkelsen kørte Capture først over målstregen til stor overraskelse for de svenske spillere.

Præmien til Capture var 35.000 svenske kroner. Lidt mere end sejren i Bornholmsmesterskabet gav.

Capture har i år indkørt 85.545 kroner i ni starter.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce