Bornholm får 82 mio. kr. i særligt statstilskud
Arkivfoto

Bornholm får 82 mio. kr. i særligt statstilskud

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 30-8-22 - 12:12

BORNHOLM – Bornholms Regionskommune har fra staten fået et særtilskud på 82 millioner kroner.


Det er 47 mio. kr. mere end indregnet i kommunens budgetmateriale, hvor der skal spares 107 mio. kr. på næste års budget.

Kommunens besparelser kan derfor nedsættes til 60 mio. kr.

Bornholm er blandt de 18 kommuner, der har fået tildelt særtilskud fra puljen på i alt 620 mio. kr. for 2023. Særtilskudspuljen er i år ekstraordinært forhøjet med 250 mio. kr.


Kommunerne har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2023. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er næste år ekstraordinært forhøjet med 250 mio. kr. til 620 mio. kr. som følge af aftalen om kommunernes økonomi for 2023.

Der er tale om ekstra høje tilskud for især de kommuner, der har de største udfordringer på flere områder.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce