![]()
ASG fejrer 100 års jubilæumAF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-9-22 - 09:16ALLINGE - Allinge-Sandvig Gymnastikforening fejrer 17. september foreningens 100 års jubilæum. Fodbold kom hurtigt til Foreningen startede som en gymnastikforening, men fik hurtigt selskab af fodbolden. ASG lejede Gedeløkken i Sandvig af Frederik Bidstrup fra Strandhotellet, og dette areal blev ASG's første fodboldstadion, men ASG spillede også på Tislasletten i Hammerbakkerne, som også blev brugt som fodboldbane. Den første kamp ASG spillede, var en privatkamp mod et hold fra Viking. Den blev spillet på Vikings bane på Galløkken i Rønne. ASG kom med i Bornholms Boldspil-Unions turnering i 1926 med to hold; et senior- og et juniorhold. Seniorholdet spillede sin første kamp mod "Union" fra Nexø, og tabte hjemme med 1-8. Købte jord til idrætsplads I 1932 kunne ASG købe et stykke jord til en idrætsplads, og det er den jord hvor stadion og klubhus ligger i dag. Flere og flere idrætsgrene startede nu i ASG. Også boksning forsøgte man sig med i 1923. ASG afholdt idrætsstævner. I 1941 afholdtes et stævne som samlede ca. 2.500 mennesker. Blandt andet bød man på stort svømmestævne i Sandvig Havn, og en kæmpe indmarch med 150 aktive håndbold-, fodbold og atletikudøvere. Om aftenen var der dans på hotellerne i Sandvig. Fik klubhus i 1963 Allerede i 50'erne havde mange ASG'ere talt om et nyt klubhus, og med stor opbakning fra lokalområdet kunne ASG 2. februar 1963 indvie sit nye klubhus. ASG har i et halvt århundrede været en stor velorganiseret idrætsklub med mange idrætsafdelinger og med tilbud både til eliten og til motionisterne. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Før-jul-arrangement i Poulsker kirkeÅREDS GAVA TE EJN RÆJTI BORRIJNHOLMARACLAIRVOYANT MEDIE & HEALER tilbud til mennesker og dyrGør opmærksom på dine tilbudFrivillig i Musikhuzet Indryk rubrikannonce |