Malmø Opera på gæstevisit på Rønne Theater
”La bohème” spiller fredag den 23. september kl. 19:30 på Rønne Theater og varer 2½ time inkl. pause.

Malmø Opera på gæstevisit på Rønne Theater

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-9-22 - 14:15

RØNNE - Med et besøg fra Malmø Operaens ”La bohème” den 23. september byder Bornholms Teater på en af de helt store oplevelser for operaelskere.


Operaen spiller kun denne ene aften på Rønne Theater i en turnéversion fra Malmø Opera.

Giacomo Puccinis ”La bohème” er en af de mest kendte og elskede operaklassikere. Historien om de fattige, unge bohemer byder på romantik, drama, store følelser og virkelig, virkelig vidunderlig musik.


Foregår i Paris
Historien centrerer sig om seks unge mennesker, der lever bohemelivet i 1800-tallets Paris: en digter, en kunstner, en filosof, en musiker, en syerske og en sangerinde. De har store tanker om den smukke kunst og den romantiske kærlighed og drømmer om et liv, hvor de kan elske og skabe i frihed. Men den grå virkelighed ligner ikke rigtig deres rosenrøde luftkastel. De får intet solgt og er i virkeligheden fattige som kirkerotter. De lever i fattigdom og kulde. Hvordan får de penge til mad og husleje? Og hvordan vil de få kærligheden til at overleve på trods af sult, elendighed og sygdom?

I rollerne møder publikum primært yngre svenske operatalenter, som Magnus Lindegård, David Risberg, Ella Morin, Sebastian Durán og Elin Eriksson, men også armenske Tigran Hakobyan, der til dagligt er solotenor ved Armeniens National Opera.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce