DMI aflyser varsler om skybrud
Arkivfoto: Torben Ager

DMI aflyser varsler om skybrud

AF BJARNE HANSEN / Søndag 18-9-22 - 12:35

BORNHOLM – Danmarks Meteorologiske Institut havde tidligere udsendt varsel om risiko for skybrud på Bornholm. Men det er nu afvarslet.


Kold luft fra nord
Kold luft strømmer ned over Danmark fra nord og nordvest, og i kombination med det endnu varme havvand omkring Danmark bliver der dannet en del regn- og tordenbyger.

Vejrudsigten, der gælder til mandag morgen, lyder på mest skyet og byger, der kan være ret kraftige og med hagl eller torden. Temperaturer mellem 12 og 15 grader, og svag til jævn vestlig vind, dog en overgang op til frisk vind.

I aften og nat mest skyet med regn- og tordenbyger, sidst på natten klarer det dog noget op. Temperaturer mellem 8 og 12 grader, og efterhånden svag til jævn vind fra nordvest og nord, ved kysterne stedvis frisk vind.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce