![]()
Teater om verdensstjerne i MusikhuzetAF BJARNE HANSEN / Torsdag 22-9-22 - 07:03RØNNE - Teater og film smelter sammen, når Teaterforeningen Bornholm 3. oktober i Musikhuzet i Rønne viser forestillingen ”ASTA” om stumfilmstjernen Asta Nielsen. Verdensstjerne Hun levede fra 1881 til 1972, og blev kaldt kunstens kompromisløse verdensstjerne. Publikum bliver budt velkommen til årets mest sprudlende, sansemættede og ekstatiske natklub, hvor vildskab og eskapisme får frit spil. Hvor tidens største stumfilmstjerne, Die Asta, med vovemod og visioner har løftet filmmediet til nye højder. Efter flere dystre år i skyggen af depressionen efter første verdenskrig eksploderer især Berlin i et sansemættet festbombardement af overdådig glamour og dekadence. Lige fra de mørkeste, berlinske beværtninger til de højere kunstneriske luftlag oplever man en fandenivoldsk insisteren på, at festen aldrig slutter. Her leger man uhæmmet med grænser, køn og seksualitet, mens man forsøger ikke at fokusere på, hvor usikker og ildevarslende fremtiden ser ud. Vildskab Man kan genkende hele vildskaben og dekadencen fra den tyske tv serie ”Babylon” eller fra filmen ”Cabaret” med Liza Minelli. Die Asta er topstjernen i dette miljøet. Hun har fart på, for hun har ambitioner, der skal udfoldes og målet er klart. Hun vil være en af verdens største skuespillerinder, og med vildskab, hensynsløshed og kompromisløshed, er det det, hun opnår. Hun grundlægger og udvikler hele sin karriere i Tyskland. Hun lader naivt i sit overmod hånt om nazismens udvikling, og indfanges mod sin vilje af magteliten. For sent lærer hun, at der trods alt er noget, der er større end hun selv. Men hjemme i Danmark er man ikke er lige så venligt stemt over for den tyskervenlige stjerne, og det kommer til at præge resten af hendes liv. De medvirkende er Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig og Karen Duelund Guastavino. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Kræftens Bekæmpelse Bornholm -Modermærkekræft og immunterapi Sandvig Bogby arrangererSvaneke Kunst- og Kulturforening: forfattermøde lørdag d. 30. sept. kl. 13.30 i FREM (Svaneke bio)Børnenes Filmklub Rønne LEJLIGHED I SNOGEBÆKTømrer / Maler søgesKontormedarbejderFå det bedre hurtigere - med laserterapiTejn VærftMurer og tømrer søgesFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |