Kunne ikke sælges på auktion - nu er den tophest
Harper leverede et tiltalende indtryk i prøveløb, hvorpå jeg blev kimet ned, siger Mikkel Stub Jørgensen. Arkivfoto: Lykke Foverskov

Kunne ikke sælges på auktion - nu er den tophest

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 22-9-22 - 19:51

TRAV - For to år siden fremstillede den bornholmske travsportsopdrætter Mikkel Stub Jørgensen sit opdræt Harper på en unghesteauktion i Nordsjælland.

Det var tæt pakket i auktionshallen på York Stutteri, men ingen bød på hesten.


I morgen, fredag er den med i kvalifikationerne til Danmarks største løb for treårige hopper. Dansk Hoppe Kriterium.

- Efter auktionen kom Harper i professionel træning på min regning, fortæller Mikkel Stub Jørgensen.

- Den var i træning indtil foråret i år. Harper leverede et tiltalende indtryk i prøveløb, hvorpå jeg blev kimet ned, siger Mikkel Stub Jørgensen.


Fik en god pris
- Jeg solgte hesten for en god pris, fortæller Mikkel Stub Jørgensen.

Harper har hidtil startet fem gange i løb. Den har ikke været udenfor Top3. Har to sejre og præmier for 45.750 kroner.

- Det vil være stort, hvis hun kommer videre til finalen i Dansk Hoppe Kriterium, beretter Mikkel Stub Jørgensen.


Tre heste blev ikke solgt
Den bornholmske opdrætter havde tre opdræt med på en auktion i Aalborg i lørdags.

- Ingen af dem blev solgt. Nu er de i gang med at blive uddannet hos den samme træner, som uddannede Harper. Så må vi se om jeg er lige så heldig, som jeg har været med Harper, oplyser Mikkel Stub Jørgensen.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce